Morgenstund har ikke altid guld i mund. Overskyet; efterfulgt af regnvejr… Men det kan nu ikke ødelægge hverken et solidt morgenmåltid a la Else, eller feriestemningen.
Planlægningen af dagen er ved at finde sin afslutning, og det bliver jo lidt af en spændende dag. Og det bliver den sidste her på campingpladsen, for i morgen går det atter hjem til Fredericia, for nye og store oplevelser er i vente.
For første gang siden 1990, er jeg ikke i Fredericia, når festlighederne begynder: Fejringen af udfaldet fra Fredericia 1848. Det er ellers en begivenhed, årlig, som hvert år er en oplevelse af deltage i, eller se på. Det jeg tænker mest i år – om arrangementet - er, at jeg håber det bliver tørvejr. Mange frivillige og naturligvis soldater, lægger mange positive kræfter i, at det bliver et vellykket arrangement, og så er det såre trist, hvis det hele drukner i regn.
Men vi skal afsted – regn eller ej!
Skiveren er jo helt oplagt at starte med. Se hvor gode gamle J.O. Krag tilbragte sine sidste år, og døde. Men ak – det var slet ikke til at finde, og vi kunne slet ikke finde væk af banede asfaltveje. Så ned på stranden, og vi smuttede langs stranden de cirka 10, og endte som planlagt ved Tversted.
Fra Tversted gik turen kort forbi de kendte Ejlersens spændende butik. Helt nyt, noget antik, meget gammelt, men alt sammen meget spændende. Vi investerede i to tekrus, som sikert også må bruges til kaffe. Det gør vi i hvert fald!
Historien skal jo holdes ved lige, så hvad er bedre end at besøge Børglum Kloster, og høre om Stygge Krumpen og alle de der fulgte efter ham. Men også det lidt mere intetsigende, hvor besværligt det er, som private mennesker, at vedligeholde så store bygninger og en kirke. Fruen på Børglum var en glimrende fortæller, med en god stemme.
Helt uventet lærte vi, at TV2s julekalender indspilles netop på Børglum. Og et par af skuespillerne fik vi også at se – de er i grønt. Else og jeg vil glæde og til jul, for vi hører til dem, der ved mere end de fleste.. Men det er jo en julehemmelighed!
Med en smule af danmarkshistorien i ryggen, futtede vi mod Lønstrup. Helt tilfældigt kom vi forbi en campingforhandler. Og som nye campister med egen vogn, opdager vi jo mere og mere der mangler; noget der manger her og nu, og noget der kommer på ønskesedlen.
Lønstrup fandt vi. For Else noget helt nyt, og for mig et dejligt gensyn. Sammen med mine forældre har jeg været på camping der, og også på besøg hos mine gudforældre. Lønstrup er altid et gensyn værd. Vi fik også set den gamle fiskerilandingsplads, og udmattede fandt vi en lille spisested, og udvalgte os to dejlige grillede burgere.
Hirtshals kan der jo bruges timer på, men i hvert fald min energi var nået til at lavpunkt. Så det blev til en kort rundtur, bl.a. med den fantastisk ubeskrivelige udsigt fra fyret og området ved campingpladsen. Det kunne meget vel blive målet for den næste længere tur, men det har vi nu ikke talt om endnu.
Noget pudsigt så vi dog! Sagen er, at hjemme fra stranden ved Råbjerg Mile, kan der tydelig ses noget der “rager op” langt borte ved Hirtshals. Vi har talt om, det måske er vindmøller. NU så vi, hvad det var: Benene på en borerig eller tilsvarende. De ragede bogstavelig talt op i skyerne, som ganske vist var lidt lavthængende. Men det fortalte os i hvert fald, at der er langt ned til bunden, når de skal arbejde ude i Vesterhavet.
Denne tirsdag har vi igen set og lært en hel masse. Det kan tage pusetn fra mange, og i hvert fald mig. Så fra Hirtshals gik det hjem.
Vi tog afsted i regnvejr, og var ret heldigt med tørvejr fra Tversted og til vi kom hjem. Men tunge skyer lurer hele tiden på himlen. Holder de tæt? Vi besluttede i hvert fald, at pakke forteltet ned, så det kommer tørt med hjem.
Else gik løs på køleskabet, og fik arrangeret en super aftensmad, og der er endda rester til turen hjem i morgen.
Så efter disse fysiske anstrengelser, blev det besluttet, at bade er godt, så det gjorde vi. Rolig nu: Under bruseren. Havet har så langt fra en temperatur som virker tillokkende på os.
Vi slutter dagen med kaffe! Vi orker slet ikke at bevæge os efter is; mon jeg så har den tilgode til i morgen, eller er den tabt for evigt?
