Det er en kendt sag, at i krig er den den første taber sandheden.
Vi ved efterhånden også, at når det kommer til A-ulykker, er regeringer ikke den bedste kilde, og ærligheden forsvindende ringe.
Vi ved det fra USA, vi ved det fra Sovejt. Vi frygter det fra Japan.
Når der sker noget kritisk på A-værker, bliver faren altid nedtonet. Enhver siddende regering fyldes med frygt, og nok også frygt for befolkningens reaktion. Vi må ikke panikke, og blive ustyrlige. Synes bevæggrundene at være…….
Nu lader befolkningerne sig næppe føre bag lyset. De har en sund tvivl til myndighederne, og det har de belæg for i erfaringen. Og intuitivt ved vi også, når vi er i fare!
En dag, når katastrofens omfang er gået helt op for os, og ikke mindst Japans befolkning; når det der skal gøres er gjort, bliver det hverdag. Det bliver en tid, hvor intet vil være som det var!
Det vil og må komme et opgør, en regnskabets time, hvor vi må kunne udskifte de der er fortalere for vildledning af befolkningerne.
Det må komme en tid, hvor vi må kunne stole på vores ledere, og også stole på, at de fortæller os sandheden. Også når det er ubehageligt. Også når hjælp ikke er at få. Også når ‘nogen’ tror, vi vil gå i panik.
Jeg går i panik, når der lyves for mig. Når jeg får sandheden at vide, kan jeg måske handle rationelt.
Giv mig sandheden NU !
