Mere end 10 millioner har kommunen fået!

Det er nu ret lang tid siden, at millionberne begyndte at løbe ind på kommunens konto. De skal bruges, og bliver brugt, til at hjælpe unge der ikke har det nemt, og farer rundt og laver hærværk som afbrændinger med mere i Korskærparken.

Det synes nu ikke at have den store effekt.

I weekenden er det gået løs med en væltet campingvogn og stenkast mod bybus. Og så er det hele vel ikke kommet frem endnu?

De mange penge, som kommunen har fået, skal jo bruges, og bliver brugt, til lønninger. Men hvor er så de ansatte henne, når der sker noget, kan en og anden jo spørge. Se, det ved jeg ikke.

Mandsopdækning er jo nok en nærliggende løsning, men kræver jo fysisk tilstedeværelse.

En anden form for mandsopdækning er, at beboerne selv vælger at passe på biler, campingvogne og parken generelt. Det kan kaldes vagtværn, og det kan med forbløffende hast blive noget der ligner selvtægt, og endnu værre kalde på en “reaktion” fra lømlerne – som vel nok snarest må anses for unge der er så strafbare, at de skal bures inde.k

Politi og kommunale medarbejdere må på banen. Politiet er allerede med de i forvejen begrænsede resourcer de har, men kommunens pengetank af statslige midler må snart komme i omdrejninger. Ellers kan pengene lige så godt gå tilbage til København – og mennesker der har mere forstand på at administrere “ghetto-midler”.

Det hele er eet surt show!!!

De første øvelser

Først et tilløb

• som løb lidt ud i sandet!

I erkendelse af ret så mange syge sygedage, fik jeg en snak med min læge om pension var en mulighed. “Måske nok, men grundlæggende ret så umulig!”, mente han. Og da jeg jo ikke samler på nederlag, lod jeg det ligge.

Så det første skridt

• For det skulle jo tages…

Siden min ansættelse i forsvaret er der sket en stadig stigende antal sygemeldinger. I 2010 helt oppe på en tredjedel af året, sådan nogenlunde svarende til et kvartal om året. Det er jo ret meget, og ikke alene er det naturligvis synd for mig, men der sidder jo også en kollega, som så ofte skal passe to job. Nok overkommeligt, men bestemt ikke rimeligt.

Derfor førte en rigtig god samtale med arbejdsgivere i går til, at der nu skal tages skridt til, at søge pension. Det kan jeg jo så reflektere lidt over i den kommende tid, for er noget givet, er det sikkert at det tager tid. Men det var grundlæggende mit valg, og ikke noget der blev trukket ned over hovedet på mig!

02 08 2011: Fra klint til klint

Vi er jo bevægelige, Else og jeg. Røjls Klint var en oplevelse. Flot udsigt, god plads. De sanitære forhold kunne der godt strammes op på. Ret meget, vil jeg mene. Men det var en forholdsvis billig plads.

Nætterne er skønne. Ind imellem kravler jeg ud af vores ‘hus’, og sidder stille og ryger tobak. Alt ånder fred, og alligevel føles andre mennesker så nær. I nat var det stjerneklart, lunt – levende og både højt til loftet og jordnært. Der er plads….. Det kan ikke være usundt, og lige nu, kan jeg slet ikke komme i tanke om noget bedre for ånd og sjæl!

Familieplads. De første par dage, var det nu lidt hyggeligt med 6 genboer i et telt. To voksne, 2 mindre børn, og 2 små tvillinger. Beundringsværdigt, at tilbringe en ferie i telt med sådant et menageri. Værst var tvillingerne, som vist havde en aftale om, at de på skift og det meste af dagen, skulle skrige…. Først begyndte det at gå Else på, og så mig.

Vi er jo bevægelige, så vi bevægede og til Gals Klint Camping. Et fint og godt sted, hvor det er svært at finde noget at være utilfreds med. Placeret ca. 1-2 meter over havet (Lillebælt), og en prima udsigt over samme.

Her er liv, liv i et mere stilfærdigt niveau – og en af Elses gamle venner fik vi også hilst på.

Vi er stadig bevægelige, så i morgen bevæger vi os helt til Fredericia. Campingturen er slut for denne gang. Kirsten, www.kirstenkunst.dk, skulle gerne til Hamborg på torsdag for at hente sine udstillede malerier og glaskunst, fredag kan jeg nok bruge til hvile, mens Else skal slide i det med at forberede familietræf i Madsby lørdag, og søndag venter vi sammen kære gæster fra Bruxelles og Aabenraa.

Vi vil forsat være bevægelige, så meget kan ske – også noget godt!

Det er helt karakteristisk…. MIG?

Se, ulykker kommer jo; de går sjældent!

Det var i fredags, 29 07 2011, at jeg skulle hente campingvognen. Noget problem er det jo ikke, at koble bil og vogn sammen – og dog!

Fint bakkede jeg bilen hen til campingvognen, men lige dén anelse for meget, der gør hele forskellen. De skulle skubbes nogle få centimeter fra hinanden, og så ville det være perfekt.

Jeg skubbede, og intet flyttede sig. Ja. Jeg gik så vidt, at skubbe campingvogn med det ene ben, og bilen med hænderne. Det eneste der flyttede sig, var hånden på bilen, og ned røg jeg på bagklappen med venstre side at brystkassen. WAUW AUW…. Selv der måtte jeg opgive, kun at bruge pæne ord.

En nærmere undersøgelse afslørede, at både bil og vogn var forsvarligt bremset med håndbremser, så pokker skulle da også stå i det, om jeg kunne have flyttet bare den ene…!!

Nu er det jo sådan – det ved enhver – at jeg er både sej og cool. Så jeg gjorde ikke mere ud af den sag, for det skulle nok gå over.

Lige til i morges, hvor jeg var mere end bevægelseshæmmet. Jeg led, da vi pakkede sammen på Røjls Klint, jeg led, da jeg med en hånd skulle køre vogntoget, og jeg led, da vi etablerede… Jo, jeg var skam lidende!

Else sørgede godt for mi, og jeg fik serveret kaffe i det fri, og derefter gik turen til den gode skadeklinik i Fredericia. Altså et sted til skadesbehandling, men uden at være en skadestue. En rigtig flink sygeplejerske tog imod, lyttede medfølende og opmærksomt, fik mig registreret: Og meddelte, at jeg enten kunne tage på skadestuen i Kolding eller ringe til vagtlægen. Vagtlægen sad i samme bygning, ca. 25 meter væk!!

Sagen er nemlig, at skader på/i/ved brystet, må de slet ikke se på…..

Naturligvis ringede jeg til vagtlægen, mens Else sendte mig bekymrede blikke. Det var nu en flink mand, som slet ikke mente, at en læse skulle se på mig. Jeg havde jo hverken feber eller vejrtrækningsbesvær! Til gengæld, er det “helt karakteristisk”, at konsekvenserne dukker op nogle dage senere, og de kan være fæle. Jo tak, det har jeg fattet!

Selv om lægen slet ikke ville se mig eller mit bryst (det er der nu heller ikke noget seværdigt ved, men det kan han jo ikke vide), ville han vældig gerne hjælp: Medicin som overgår Pinex og den slags for børn, afskrev han, og sendte en recept til nærmeste apotek.

Så afsted til apotek, og der mødte jeg da den mest forstående farmaceut. Hun forstod mig så godt, og mente at det rigtigste ville være at tage sæde i sofaen med en pude som armen kunne hvile på. Ikke noget husligt arbejde. I den retning var hun meget bestemt.

Så kørte Else mig forsigtigt tilbage til Gals Klint Camping. Is helt efter eget valg som trøst og belønning…. Kaffe serveret i en lind strøm, og havde hun kunnet overkomme at drikke det for mig, havde hun såmænd også gjort det), og en veltillavet fisk med helt nye kartofler.

Sofaen? Nix – bare kom i gang med at hjælpe med opvasken!! Det må jeg en dag fortælle min farmaceut….!!

I morgenskal jeg køre bil igen. Det er lidt afgørende for, om jeg kan klare en lang tur til Hamborg på torsdag….????

01 08 2011 Retfærdighed i uretfærdigheden….

Det er det med at være fastligger eller ikke. Den plads vi har i de her dage, ville jeg så vældig gerne have det ganske efterår, og lidt penge vil jeg nu nok også give for det.

Det var i går Else opfordrede til, at jeg fik sagerne undersøgt, og ikke bare tænkte og troede…

Det var i går

, jeg så oplevede

, at der kan være retfærdighed i uretfærdigheden: Nemlig, at vi da vældig gerne måtte blive fastliggere, men bestemt ikke ligge fast, hvor vi ligger nu. Det er jo en god plads, og med udsigt. Den slags er forbeholdt “dem der nu engang kommer forbi”. Ellers ville alle de gode pladser jo være optaget, meddelte den strenge lejrchef. Og ja, jeg kan skam godt se noget fornuftigt i det!!

Og så er vi nået frem til i dag. Vi, altså Else og jeg (lejrchefen holdt vi ude af den snak) blev nu enige om, at de pladser der evt kunne komme på tale, vist ikke lige var noget for os, og vi også gerne vil rundt i landet….

Skal vi være mobile, skal vi være mobile! Så kan vi ikke drage rundt med et kæmpe fortelt til 10 M/K, selv om det med øvelsen vil blive både nemmere og hurtigere…

Monteret solsejl må være løsningen, meddelte jeg! Og fluks fandt gode eksempler frem til Else, som lever op til mine krav.  Kr. 1.600,- til kr. 3.000,- kan sligt fås til. Sådan i runde tal!

Den slags hopper Else nu ikke på, og med slid og “det der blik” fandt vi ved hjælp at Fie frem til www.aadahlscamping.dk som næsten lige stod og havde det jeg  “så længe” havde ønsket mig…. Det var på vej til Ringe fra hovedstaden….

Nå, det ER hentet – og en flytbar parasol der kan bankes fast i jorden, fulgte med. Else kan jo godt li’ lidt skygge. Til mig blev det et par ældre brugte sidespejle. Else mener nemlig ikke, jeg ser så godt ud – altså bagud!

Det hele kunne klares for rundt regnet kr. 1.200,- + naturligvis de enorme mængder benzin, der jo går til den slags transporter.

Nu er det hele monteret, og venter på fru Elses dom!

Jeg synes nu, det ser hamrende godt ud.

I morgen? Hvem ved, men mon ikke vi flytter til en anden plads?

30 07 2011 Røjle Klint

I går ankom vi til Røjle Klint Natur Camping. Det er en herlig stille og fredsommelig campingplads, lige på den anden side af Fredericia. Ca. 3 km Lillebælt mellem os og Fredericia.

Fie, Allan og Marc ilede hertil, for at se, om vi nu er kommet godt herover på øen, og medbragte kage og to dejlige stole. Tak for begge dele…!!!

Vi indretter os lige så langsomt…. Der er jo strengt taget ikke noget der haster.

Dagen i dag er blevet brugt til en hel masse “ingen ting”, og det er både udmattende og anstrengende.

Fiskestangen blev endelig taget i brug. Jojojo – Else blev slæbt med ned at klinten, for krog m.v. skulle kastes i vandet. Fiskene var der sikkert mange af, og de morede sig nok enormt over den nye amatør der var ankommet. Der var i hvert fald ikke nogen der bed på krogen, men Else synes jeg gør det godt. Og så gik det op ad klinten igen – stejl, barsk og ganske vild natur…..

Så i stedet for fisk, blev det til bøf til aftensmad!!

Campingpladsen er et fredeligt sted, og selv om fastliggere og andre netop nu holder en fest, høres der ikke rigtig noget til det. De fik helstegt pattegris, og flere kilder melder om, at den nu var noget rå ved serveringen. Så er jeg nu mere end godt tilfreds med Elses hakkede ko. Stegt lige tilpas og med store mængder løg. Og ikke alle blev spist, så måske lidt natmad?

Der var engang, hvor jeg ikke kunne drømme, endsige tænke tanken, og at være ‘fastligger‘. Det må skyldes et traume fra barndommen, for nu er tanken slet ikke så fjern. Et blik ud af vinduet mod vest, klart udsyn til Lillebælt, Jylland og Fredericia fortæller, at her vil i hvert fald jeg kunne trives. Og trives mere end godt.

Nå, den slags kan der jo tænkes over. Lige nu trænger det gamle corpus vist snart til at hvile.

I morgen? Det synes som om, at køleskabet er nået til et lavpunkt, og så kan det jo blive nødvendigt med en tur uden for www.røjleklintcamping.dk – men bare det er kort, så går det jo nok….

Tænk – skriv – tænk – offentliggør….

Det er en moderet og omskrevet af den gamle læresætning, når soldater skulle bruge radio. Det hedder oprindeligt: Tænk, tast, tal.

Efter katastrofen i Norge, den sidssyge mands værk, er der mange, der sikkert har kunnet bide tungen af sig selv, eller smide tastaturet et vist sted hen!

På Facebook så jeg hurtigt udtalelser, ja nærmest dødstrusler, mod islamister og andet godtfolk. Det må have været grumt, senere at erkende, at galningen var helt igennem norsk og endda med blondt hår. Så norsk, så norsk….

Selv kendte er kommet i klemme, ved alt for hurtigt at blogge løs, eller skrive klummer i aviserne.

Eller komme med en “status” på eksempelvis Facebook eller andre sociale medier.

Hjemme hos os fulgte vi udviklingen. Vi havde også vores meninger og kommentarer, men alene forvirringen om hvad der var sket, gjorde nok, at vi blot holdt de forskellige muligheder og kommentarer op mod hinanden.

Da sammenhængen endelig stod helt klar, var tavshed helt naturlig for mig; naturlig i en bemærkselsesværdig og skræmmende unaturlig situation…

Tænk – skriv – tænk – offentliggør…..

Hvidsten-gruppen – filmen vi har ventet på

For 24 mill bliver der nu indspillet en film om den næsten mytiske modstandsgruppe, som opererede ud fra Hvidsten Kro, og hvor byen led et tab af 8 mennesker, som alle blev henrettet.

Hvidsten by, er en lille by, og derfor er tabene så meget større.

Hvidsten by, er en lille by, som ikke accepterede det officielle Danmarks samarbejdspolitik, og som lille by gik til modstand mod en skrækindjagende besættelsesmagt.

Og Hvidsten by gjorde det på et tidligt tidspunkt, og ikke først da det blev “moderne”.

Derfor er det både godt og rigtigt, at filmen laves. For selv om vi taler om forsoning og åbne grænser, skal vi ikke glemme dem, der i svære tider turde rejse sig mod overmagten – og betalte den højeste pris!

Filmen er klar 1. Marts 2012. Det bliver en god dag for Danmark.

Vi er ikke længere herre i eget hus!

EU har udsendt en kommission, som skal se på, om Danmark overholder EU’s regler ved grænsen.

Mere tydeligt kan det ikke blive, slet ikke for den mest ihærdige tilhænger af EU. EU tillader sig at foretage inspektioner på dansk jord: Ikke om Dansk lov overholdes, men om EU’s regler overholdes.

Dermed er det jo klart, at Kongeriget Danmark er underlagt anonyme embedsmænd i Bruxelles, som forsøger at tilsidesætte love vedtaget af det danske Folketing.

Vi er ikke længere herre i eget hus!

Contador giver mig ret…..

Contador er jo ikke dansker. Ikke endnu, men med store chancer for at blive det, når og hvis han vinder Touren for Saxo Bank her i 2011. Nok ikke sådan rigtig statsborger, men folkeligt vil vi nok mene, at han vil være så godt som dansk; og flere vil påstå at han taler spansk med dansk accent!

Men Contador kan ikke ret mange danske ord, og glæder sig derfor over, at så mange på det danske hold taler engelsk….

På et spændene spørgsmål fra en videbegærlig journalist, fik Contador det glimrende spørgsmål, om han havde planer om at flytte til Danmark? Det vil nok være en overdrivelse at påstå, at rædselen stod malet i hans ansigt! Men nej, kunne Contador klart sige: Dertil er de kulturelle forskelle alt for stor. Han nævnte flere eksempler, bl.a. at i Spanien er der aftensmad kl. 22.

Manden har jo ret! Selv i det jeg vil kalde “det gamle Europa” er der meget store kulturelle forskelle. Lige fra det helt bagatelagtige til næsten uoverskuelige. I sidste uge var jeg i Tyskland, og tænk sig: De har stadig en tiltale som “De”, “hr” og “Frue”. Helt naturligt, men vist på vej tilbage i Danmark?

Hvordan er det så ikke, som flygtning, indvandre og lignende, at komme hertil, og tilpasse sig? Hvis vi laver det tankeeksperiment, at Contador kom hertil, ville han dog komme med et vist netværk og pungen ville være fyldt godt op. Han ville kunne indrette sig næsten som han ville – og alligevel siger han pænt nej tak. Der er for store kulturelle forskelle…!!

Sligt bør vi måske tage med, når vi lystigt debatterer indvandringen i Danmark !!