Ja, nu er han ikke mere, og som en avis skrev, har han fløjet sin sidste tur.
Jeg ved, jeg er ved at blive gammel, for jeg kan huske dengang landets fremmeste mænd, valgt til Folketinget, talte pænt dansk – tydeligt og ofte langsomt. Vi skulle jo kunne forstå, og ordet var dengang også vigtigt.
Det var også en anden oplevelse af politikere; mere “anstændighed” tør jeg nok skrive, for pressen forholdt sig ikke på den alt for ofte indiskrete måde, hvor det er mennesket der “gås efter”, og ikke politikken! De var sikkert hverken bedre eller dårligere end de er i dag, vore medlemmer af det høje Ting, men vi oplevede dem på en anden måde.
Jeg kan næsten skrive: Bring respekten tilbage. Men ak – det er for sent, for hverken en god eller dårlig udvikling kan bremses…
Men fred være med Erling!
(Berlingske 28/6-2011)
