Der er nu intet så godt som fest; kommen hinanden ved; udfordringer; sjove lege! Og når et kæmpe boligområde arrangerer, og prisen svinger fra 20,- til 30,- kr., skulle grundlaget være i orden. Men nogen skal jo arrangere.
Og det med at være frivillig, og frivillig i eget boligområde, halter gevaldig bagefter. Der var fællesspisning, som samlede omkring 170 deltagere, og her kom de 20,- kr. ind i billedet. Mad og efterfølgende musik lokker, og det er jo rigtig rart.
Et spændende foredrag med Chris MacDonald (for dem der nu kender ham) trak ikke fulde huse. Her var prisen på hele kr. 30,-, og det var forudset, at der ville blive så meget run på, at det kun var de lokale der måtte komme. Men der var nu ikke så mange, og så blev der åbnet for alle. Godt nok!
Hoppeborg, fodbold og andre “smålege” var helt gratis, og tiltrak bestemt den aldersgruppe, som dét nu var tiltænkt. Det er også godt nok.
Men de var få, de frivillige, som kunne og skulle trække læsset. Bekymrende få! Til gengæld gjorde de det fantastisk godt og med en stor entusiasme. Det skal de ikke bare have tak for, men alt det ros, som de kan tilkomme. Og det er ikke så lidt!
Få frivillige – få deltagere i særligt den voksne gruppe. Det må kalde på eftertanke. Spørgsmålet kan rettelig være, om vi beboer i grunden ønsker os en fest? Vil vi yde, eller bare nyde?
Der er et år til den næste, hvis den skal være? Det vil være spændende at følge…..
















