9. juli 2011 – og vi skulle jo hjem….

De har været meget skriveri om det at bruge mobilen til at være online i udlandet….. Jeg erkender, at det ER dyrt, så dyrt, at jeg opgave at være på, da mit teleselskab ret så konstant hævede penge på min konto. Synd for dem, der nu ellers fulgte os så tæt!!

På det glimrende hotel serverer de ikke morgenmad før kl. 8 på lørdage og søndage. Det kan jeg ikke have noget imod, selv om Else har det med at vågne ved 6-tiden; og hjertens gerne delagtig gør mig i, at nu er hun vågen. På en lørdag! Og så kaldes det ferie..! Men mandigt udbad jeg mig ro, og så fik jeg lov at sove lidt længere. MEN vi var klar til morgenmaden kl. 8! Præcis… Og der sad Kirsten allerede.

Vi spiste det vi kunne, og lidt mere til. Og forsøgte at leve op til vores lokale ry, som dem der til enhver tid kan tømme hotellets kaffebeholdning. Flinke var de dog, da vi kom til kassen, og vi blev ikke pålagt nogen ekstra gebyrer for kaffedrikkeri.

Motorvejen hjem kender vi jo, så vi blev ganske alternative: Tog hjem langs et stykke ad Vestkysten. Vi lagde ud med et besøg i Brunsbüttel, og dér oplevede vi et skib sejle gennem slusen til Østersøkanalen. Her i det 21. århundrede er det nu stadig en oplevelse, og det var da heller ikke os alle der havde set den slags før, og slet ikke med så stort et skib.

Gennem Marne, Meldorf og Heide gik det med et afdæmpet tempo. Det er et stort og anderledes landskab, og indtryk gør det, med det massive opbud af vindmøller. Dejligt er det så at se, der står VESTAS på mange af dem. Rigtig mange. Så stiger den nationale stolthed. Men når det så også ses, at mange har kæmpestore solfangere, så falder det med stoltheden nu lidt. I Tyskland kan det svare sig, at opføre sådanne private anlæg, mens danskerne nærmest bliver straffet for det!!!

Vi smuttede forbi den gode gamle danske by Friderichstadt. Vi fik spadseret lidt, og ærgret os over, at vi alle havde tabt en del af byens historie i hukommelsen. Den må vi genopfriske, og så vende tilbage. Solen skinnede så lystigt og lokkende, men Kirsten var ikke helt frisk, så vi måtte nødtvunget videre.

Sulten begyndte at melde sig. Mere per rutine, end begrundet i mangel på mad. Husum var udset til frokostby, og efter lidt forvirring om hvor jeg ville hen, fandt vi ned til havneområdet. Der var ikke alene fest med boder, musik og ramasjang, men også ebbe. Så vi så
det besynderlige syn af skibe, som pænt stod på bunden af havnen. Mad og mad – jo, vi havde forskellig sult, og vi valgte hver især det som vi følte maven kunne kapere. Men fisk var det, for det havde vi slet ikke fået i Hamborg. Og her kom regnen så, og fortalte på sin egen våde måde, at nu skulle vi se at komme hjemad.

Et kort ophold ved grænsen – og nu er vi tilbage på motorvejen – og ellers non stop hjem. Først med Kirsten til Bredal, og så os to yngre til Elses place. Til kaffe og lidt mad (bl.a. med Nutella).

Foto er der blevet taget, og det skal der styr på. Men så er det sandelig også sengetid….. Jeg føler mig som én, der lige er blevet en million år.

Aktiv ferie? Det er så moderne, men jeg synes Else og jeg har været mere end aktive. Må jeg fremover be’ om en rolig ferie. Meget rolig – TAK!

8. juli 2011 – kunst, kunst og mere kunst. Kirsten blev international!

Vi kom op, og op til et glimrende morgenbord. Tysk jo godt, og der manglede slet ikke noget. Den gode tjener fik nok at se til, for vores kaffeforbrug var en hel del over det normale.

Så lidt mavetunge kastede vi os ud i kulturen. Kulturhalle var det som Kirsten kunne anbefale. I mit hoved var det slet og ret en hal med kultur, og nu kan det slås fast, at mit hovede tog så grundigt fejl. Aldrig har jeg set så stor en bygning, og set en bygning hvor jeg gentagne gange måtte spørge om vej – og da slet aldrig en en bygning med så mange billeder og kulturting. Lige fra noget “underligt noget”, til det store gamle mestre – også nogle af de danske fandt vi frem til.

½ time gik der vel med frokost, og dermed varede hele opholdet i Kulturhalle 3 timer. Og så var vi alle mættede med billeder og spændende kunst.

Så vi dryssede lidt gennem byen, og nåede målet: Den danske sømandskirke. Fæl var skuffelsen, da vi opdagede den havde lukket netop om fredagem. Men det hinderede nu ikke, at vi indtog en kop kaffe i en nærliggende fortovsrestaurant.

Så var maverne også mætte, og vi hastede hjem til hotellet, til en god gang lur.

Kl. 19 var vi mere en klar i galeriet, og godt tilfredse med den måde Kirstens billeder hang på, og placeringen af glas. Ferniseringen var godt besøgt, og rigtig spændende om hun får solgt noget. Også andre danskere udstiller på det galeri, så derfor fik vi os også en snak på dansk. En rigtig god aften.

På spadserturen hjem, fik vi mad fra Middelhavsområdet. Kalkun og kyllingebryst. Spændende, spændende.

En kop kaffe på hotellet har afsluttet dagen, og nu skal det være godt med søvn. I morgen går det hjemn, ad en alternativ rute….. Vi skal se og lære!

7. juli 2011 – ankomst til Hamborg

Så blev det atter tid til mere ferie. En enkelt nat i det hjemlige, og op og klar til tjeneste i kunstens navn.

Kirsten Madsen, www.kirstenkunst.dk, skal udstille på ‘Marziart Internationale Gallerie’ – www.marziart.de – i Hamborg. Så Else og jeg bidrager med bil til transport af spændende kunstværker, samt ikke mindst støtte til Kirsten, her på hendes første internationale udstillig. Og så er vi jo lidt stolte over, at Kirsten vælger at tage os med!

Fra Breballe det gik kl. 8. Else havde sørget for madpakke, som vi indtog på halvvejen. Den slags gør jo turen på den ellers 2½ time lange motorvej kortere, hvilket jo er selvmmodsigende, for indtagelsen tager jo tid, der skal lægges til. Tidsfornemmelse er noget underligt noget….

Vi fandt det lille og udmærkede hotel Boritzka – www.hotel-boritzka.de – med kun lidt besvær. Elses skarpe øjne så den lille smutvej vi skulle på, og VUPTI var hotellet der.

Indkvartering, lidt kaffe; jagten gik ind på frokost. I Altona fandt vi en spænde gågade, og det ene sted indtog vi en ret så beskeden frokost, og efterfulgte det et andet sted med noget slet ikke beskedent jordbæris. Kirsten nøjes med cafe-late, men Else og jeg fik den omtalte is. Det var en opgave at komme igennem, og tæller for mindst tre dage: Tir-, ons- og torsdag. God jeg var i underskud, for det kneb med indtagelsen, til Elses åbenbare fryd!!

Kunsten blev afleveret. Det er malerier, og også et par dogmemalerier, og glas. Det skal galleriet så hænge op, sammen med andre spændende ting, til i morgen aften kl. 19, hvor der er fernisering.

Chaufføren var træt, og de damer vist også. Hjem på hotellet og ‘lure lidt på langs’, inden en umådelig sult drev os ud i det noget lumre vejr. Einstein, ja, det hedder det altså (og passer i grunden rigtig godt til mindst een af os), vandt lotteriet. Pandeservering af noget der minder om mørbrad, med gode brasede kartofler, champignon i en let flødesovs… Ikke om ‘de damer’ overhovedet omtalte dessert…. Og der stod ellers en lækker kage!!

Så spadserer vi langsomt hjemad. Mange små forretninger trives, og selv et håndsætterri så vi. Lidt underligt, for her er adskillige slagtere og bagere. Et het andet forretningsliv, som skaber et meget levende miljø. Tænk sig: børnehave i stuelejligheder, og ikke til ret mange børn. Hyggeligt så det ud. På disse områder har vi altså noget at lære i Danmark!!

Kirsten trak sig anstændigt tilbage; Else og jeg ditto til lidt læsning, skrivning og TV.