Lyset brydes – det er koldt

- og jeg har aldrig helt forstået fysikkens love i det. Men en kold nat bliver umådelig kold, når lyset brydes, og solen vil starte sin vandring på himlen.

Troede ellers, jeg på min morgenvandring kunne opdage en UFO ellers andet spændende. Ak, min vej til berømmelsens tinde ved en UFO opdagelse svandt, da det klare lys blev slukket, og rødt blinkende lys tonede frem – og kort efter motorstøj. Slige ting har en UFO jo ikke, så det var bare en morgenflyver fra Billund…. Men suset ved at tro, en UFO havde fundet vej til Mørkholt Strand Camping kan jo ikke tages fra mig.

Lun kaffe indtages i forventingen om, at varmt franskbrød kan hentes kl. 08.00. UFO eller ej….

Nå, vintercamping har jo den ulempe, at Carismaen iser til, og så kan det jo være besværligt at komme på vagt…… Så mon ikke næste overnatning sker i Fredericia, hvor veloplyst carport står og venter?

En kold morgen

Vi kom hurtigt op, for det var ualmindelig koldt.

Det er jo dag to med nattefrost, og det er jo skønt i sig selv, med den klare friske luft.

Minuset er, at campingvognen bruger gas til opvarmning, og i løbet af natten var den brugt!!

Sammen med solen hastede vi til staden, og købte gas i rå mængder. Og varmt franskbrød.

Nu kan vi atter nyde kulden, inde i varmen!!

Det gider jeg altså ikke!!

Sligt har jeg ind imellem udtalt: “Her sidder jeg i min gode stol, og laver vigtige ting. Ud og gå? Ikke tale om”, når Else er kommet med et positivt ment forslag, om lige at spadsere en tur.

Motion har jeg et anstrengt forhold til, og for ikke at gøre forholdet mere umuligt, holder jeg mig fra det. Og undgår dermed også sportsskader!

Men altså…. Camping og motion er næsten uadskillelige. Og nu gør det ikke noget…. Toiletbesøg gennem regn, rusk og nogen gange sol er jo for intet at regne, når sammenligningen ellers går på topfyldte opvaskebaljer der slæbes tværs over campingpladsen – og tilbage igen.

Og når tøjet til den slags udskejelser nu er taget på, kan vi jo lige så godt vandre ned til stranden. Og ikke mindst op igen, for der sluttes med en stejl stigning op fra det mere fugtige landområde til højsletten med tør jord.

Ud, ud, ud og hele tiden ud – det er helt naturligt, og skal slet ikke overvejes. Kun et blik mod himlen kommer først: Påklædningen.

Efter slige udskejelser er der så noget bedre, end at komme vel tilbage til varm kaffe og en småkage?

Livsstilen ændres ved noget så enkelt, som at flytte sig!!

02 08 2011: Fra klint til klint

Vi er jo bevægelige, Else og jeg. Røjls Klint var en oplevelse. Flot udsigt, god plads. De sanitære forhold kunne der godt strammes op på. Ret meget, vil jeg mene. Men det var en forholdsvis billig plads.

Nætterne er skønne. Ind imellem kravler jeg ud af vores ‘hus’, og sidder stille og ryger tobak. Alt ånder fred, og alligevel føles andre mennesker så nær. I nat var det stjerneklart, lunt – levende og både højt til loftet og jordnært. Der er plads….. Det kan ikke være usundt, og lige nu, kan jeg slet ikke komme i tanke om noget bedre for ånd og sjæl!

Familieplads. De første par dage, var det nu lidt hyggeligt med 6 genboer i et telt. To voksne, 2 mindre børn, og 2 små tvillinger. Beundringsværdigt, at tilbringe en ferie i telt med sådant et menageri. Værst var tvillingerne, som vist havde en aftale om, at de på skift og det meste af dagen, skulle skrige…. Først begyndte det at gå Else på, og så mig.

Vi er jo bevægelige, så vi bevægede og til Gals Klint Camping. Et fint og godt sted, hvor det er svært at finde noget at være utilfreds med. Placeret ca. 1-2 meter over havet (Lillebælt), og en prima udsigt over samme.

Her er liv, liv i et mere stilfærdigt niveau – og en af Elses gamle venner fik vi også hilst på.

Vi er stadig bevægelige, så i morgen bevæger vi os helt til Fredericia. Campingturen er slut for denne gang. Kirsten, www.kirstenkunst.dk, skulle gerne til Hamborg på torsdag for at hente sine udstillede malerier og glaskunst, fredag kan jeg nok bruge til hvile, mens Else skal slide i det med at forberede familietræf i Madsby lørdag, og søndag venter vi sammen kære gæster fra Bruxelles og Aabenraa.

Vi vil forsat være bevægelige, så meget kan ske – også noget godt!

01 08 2011 Retfærdighed i uretfærdigheden….

Det er det med at være fastligger eller ikke. Den plads vi har i de her dage, ville jeg så vældig gerne have det ganske efterår, og lidt penge vil jeg nu nok også give for det.

Det var i går Else opfordrede til, at jeg fik sagerne undersøgt, og ikke bare tænkte og troede…

Det var i går

, jeg så oplevede

, at der kan være retfærdighed i uretfærdigheden: Nemlig, at vi da vældig gerne måtte blive fastliggere, men bestemt ikke ligge fast, hvor vi ligger nu. Det er jo en god plads, og med udsigt. Den slags er forbeholdt “dem der nu engang kommer forbi”. Ellers ville alle de gode pladser jo være optaget, meddelte den strenge lejrchef. Og ja, jeg kan skam godt se noget fornuftigt i det!!

Og så er vi nået frem til i dag. Vi, altså Else og jeg (lejrchefen holdt vi ude af den snak) blev nu enige om, at de pladser der evt kunne komme på tale, vist ikke lige var noget for os, og vi også gerne vil rundt i landet….

Skal vi være mobile, skal vi være mobile! Så kan vi ikke drage rundt med et kæmpe fortelt til 10 M/K, selv om det med øvelsen vil blive både nemmere og hurtigere…

Monteret solsejl må være løsningen, meddelte jeg! Og fluks fandt gode eksempler frem til Else, som lever op til mine krav.  Kr. 1.600,- til kr. 3.000,- kan sligt fås til. Sådan i runde tal!

Den slags hopper Else nu ikke på, og med slid og “det der blik” fandt vi ved hjælp at Fie frem til www.aadahlscamping.dk som næsten lige stod og havde det jeg  “så længe” havde ønsket mig…. Det var på vej til Ringe fra hovedstaden….

Nå, det ER hentet – og en flytbar parasol der kan bankes fast i jorden, fulgte med. Else kan jo godt li’ lidt skygge. Til mig blev det et par ældre brugte sidespejle. Else mener nemlig ikke, jeg ser så godt ud – altså bagud!

Det hele kunne klares for rundt regnet kr. 1.200,- + naturligvis de enorme mængder benzin, der jo går til den slags transporter.

Nu er det hele monteret, og venter på fru Elses dom!

Jeg synes nu, det ser hamrende godt ud.

I morgen? Hvem ved, men mon ikke vi flytter til en anden plads?

30 07 2011 Røjle Klint

I går ankom vi til Røjle Klint Natur Camping. Det er en herlig stille og fredsommelig campingplads, lige på den anden side af Fredericia. Ca. 3 km Lillebælt mellem os og Fredericia.

Fie, Allan og Marc ilede hertil, for at se, om vi nu er kommet godt herover på øen, og medbragte kage og to dejlige stole. Tak for begge dele…!!!

Vi indretter os lige så langsomt…. Der er jo strengt taget ikke noget der haster.

Dagen i dag er blevet brugt til en hel masse “ingen ting”, og det er både udmattende og anstrengende.

Fiskestangen blev endelig taget i brug. Jojojo – Else blev slæbt med ned at klinten, for krog m.v. skulle kastes i vandet. Fiskene var der sikkert mange af, og de morede sig nok enormt over den nye amatør der var ankommet. Der var i hvert fald ikke nogen der bed på krogen, men Else synes jeg gør det godt. Og så gik det op ad klinten igen – stejl, barsk og ganske vild natur…..

Så i stedet for fisk, blev det til bøf til aftensmad!!

Campingpladsen er et fredeligt sted, og selv om fastliggere og andre netop nu holder en fest, høres der ikke rigtig noget til det. De fik helstegt pattegris, og flere kilder melder om, at den nu var noget rå ved serveringen. Så er jeg nu mere end godt tilfreds med Elses hakkede ko. Stegt lige tilpas og med store mængder løg. Og ikke alle blev spist, så måske lidt natmad?

Der var engang, hvor jeg ikke kunne drømme, endsige tænke tanken, og at være ‘fastligger‘. Det må skyldes et traume fra barndommen, for nu er tanken slet ikke så fjern. Et blik ud af vinduet mod vest, klart udsyn til Lillebælt, Jylland og Fredericia fortæller, at her vil i hvert fald jeg kunne trives. Og trives mere end godt.

Nå, den slags kan der jo tænkes over. Lige nu trænger det gamle corpus vist snart til at hvile.

I morgen? Det synes som om, at køleskabet er nået til et lavpunkt, og så kan det jo blive nødvendigt med en tur uden for www.røjleklintcamping.dk – men bare det er kort, så går det jo nok….

6. juli – udfald fra Fredericia 1849 og hjemkomst til Fredericia

Tiden iler, og det er mange år siden, vi tævede tyskerne ved Fredericia. Alligevel har byen i 182 år mindet de faldne, og fejret sejren. Det er en smuk tradition, som vi skal blive ved med.

Men for første gang i min tid i Fredericia var jeg ikke med, og Else i sagens natur helller ikke. Vi skulle hjem fra skagen, og hjem kom vi.

Vi var, uden i grunden at ville det, pokkers tidligt oppe, og da de indledende ønsker allerede var gjort i går, tog det nu ikke så lang tid, før vi var køreklare.

Solen ledsagde og den ganske vej, og det gjorde en pæn modvind også. Den slags lægges der mærke tl, med sådan et ‘vogntog’. Benzinmåleren kæmpede et btav kamp med speedometeret om at få opmærksomhed.

Det var med sine mange motorvejskilometer en lang tur. Nok mere fordi vi begge var trætte at de mange gode oplevelser, og det intense liv vi har haft sammen. Så det var en god træthed.

Men vi skal jo ikke forfalde til dovenskab, for der skal nemlig pakkes til i morgen. Så det er noget af et skifte, fra Skagen til Hamborg, fra campingvogn til hotel.

Men tidligt i seng løser jo meget, og med vores første campingtur i tankerne, er det en rigtig god stemning og følelse.

5. juli – sidste dag i denne del af ferien

Morgenstund har ikke altid guld i mund. Overskyet; efterfulgt af regnvejr… Men det kan nu ikke ødelægge hverken et solidt morgenmåltid a la Else, eller feriestemningen.

Planlægningen af dagen er ved at finde sin afslutning, og det bliver jo lidt af en spændende dag. Og det bliver den sidste her på campingpladsen, for i morgen går det atter hjem til Fredericia, for nye og store oplevelser er i vente.

For første gang siden 1990, er jeg ikke i Fredericia, når festlighederne begynder: Fejringen af udfaldet fra Fredericia 1848. Det er ellers en begivenhed, årlig, som hvert år er en oplevelse af deltage i, eller se på. Det jeg tænker mest i år – om arrangementet -  er, at jeg håber det bliver tørvejr. Mange frivillige og naturligvis soldater, lægger mange positive kræfter i, at det bliver et vellykket arrangement, og så er det såre trist, hvis det hele drukner i regn.

Men vi skal afsted – regn eller ej!

Skiveren er jo helt oplagt at starte med. Se hvor gode gamle J.O. Krag tilbragte sine sidste år, og døde. Men ak – det var slet ikke til at finde, og vi kunne slet ikke finde væk af banede asfaltveje. Så ned på stranden, og vi smuttede langs stranden de cirka 10, og endte som planlagt ved Tversted.

Fra Tversted gik turen kort forbi de kendte Ejlersens spændende butik. Helt nyt, noget antik, meget gammelt, men alt sammen meget spændende. Vi investerede i to tekrus, som sikert også må bruges til kaffe. Det gør vi i hvert fald!

Historien skal jo holdes ved lige, så hvad er bedre end at besøge Børglum Kloster, og høre om Stygge Krumpen og alle de der fulgte efter ham. Men også det lidt mere intetsigende, hvor besværligt det er, som private mennesker, at vedligeholde så store bygninger og en kirke. Fruen på Børglum var en glimrende fortæller, med en god stemme.

Helt uventet lærte vi, at TV2s julekalender indspilles netop på Børglum. Og et par af skuespillerne fik vi også at se – de er i grønt. Else og jeg vil glæde og til jul, for vi hører til dem, der ved mere end de fleste..   Men det er jo en julehemmelighed!

Med en smule af danmarkshistorien i ryggen, futtede vi mod Lønstrup. Helt tilfældigt kom vi forbi en campingforhandler. Og som nye campister med egen vogn, opdager vi jo mere og mere der mangler; noget der manger her og nu, og noget der kommer på ønskesedlen.

Lønstrup fandt vi. For Else noget helt nyt, og for mig et dejligt gensyn. Sammen med mine forældre har jeg været på camping der, og også på besøg hos mine gudforældre. Lønstrup er altid et gensyn værd. Vi fik også set den gamle fiskerilandingsplads, og udmattede fandt vi en lille spisested, og udvalgte os to dejlige grillede burgere.

Hirtshals kan der jo bruges timer på, men i hvert fald min energi var nået til at lavpunkt. Så det blev til en kort rundtur, bl.a. med den fantastisk ubeskrivelige udsigt fra fyret og området ved campingpladsen. Det kunne meget vel blive målet for den næste længere tur, men det har vi nu ikke talt om endnu.

Noget pudsigt så vi dog! Sagen er, at hjemme fra stranden ved Råbjerg Mile, kan der tydelig ses noget der “rager op” langt borte ved Hirtshals. Vi har talt om, det måske er vindmøller. NU så vi, hvad det var: Benene på en borerig eller tilsvarende. De ragede bogstavelig talt op i skyerne, som ganske vist var lidt lavthængende. Men det fortalte os i hvert fald, at der er langt ned til bunden, når de skal arbejde ude i Vesterhavet.

Denne tirsdag har vi igen set og lært en hel masse. Det kan tage pusetn fra mange, og i hvert fald mig. Så fra Hirtshals gik det hjem.

Vi tog afsted i regnvejr, og var ret heldigt med tørvejr fra Tversted og til vi kom hjem. Men tunge skyer lurer hele tiden på himlen. Holder de tæt? Vi besluttede i hvert fald, at pakke forteltet ned, så det kommer tørt med hjem.

Else gik løs på køleskabet, og fik arrangeret en super aftensmad, og der er endda rester til turen hjem i morgen.

Så efter disse fysiske anstrengelser, blev det besluttet, at bade er godt, så det gjorde vi. Rolig nu: Under bruseren. Havet har så langt fra en temperatur som virker tillokkende på os.

Vi slutter dagen med kaffe! Vi orker slet ikke at bevæge os efter is; mon jeg så har den tilgode til i morgen, eller er den tabt for evigt?

4. juli – USAs uafhængighed, kultur, Danmark og OS

Det er så dagen, som er så vigtig, at statsministeren, Lars Lykke (..), mener han skal afbryde sit velgørende cykelløb til Paris, for det er dagen hvor USA og Danmark fejrer det nære venskab i Rebild.

En årelang tradition….. Og vi er jo beste-venner, så længe vi som en dikkende lammehale deltager i USAs krige. Gode ting er ellers kommet fra USA: Coca-Cola, teflon og den slags. Mange mindre gode ting kommer også, og ved at se på USA, kan vi ofte se, hvordan udviklingen vil være i Danmark. Det er ikke et kønt syn, men lige så uomgængeligt som dampmaskinens indtog i England i den tidlige industrialisering.

Tillykke til USA med deres uafhængighedsdag! Tillykke med deres grundlæggende fine forfatning, som de hentede god inspiration til i Europa og ikke mindst Frankrig.

Tillykke til Danmark med vores mod til at stå ved vores samarbejdende forhold, for samarbejde skal vi, også sammen afholde Rebild-festen, som den eneste markering af USAs vigtige dag – uden for USA. Kun ved samarbejde og udveksling af holdninger, kan vi påvirke verdens eneste og store supermagt. Men vi skal ikke samarbejde alene på USAs betingelser!

Else og jeg markerede også dagen. Skagen Festival var nu ikke noget, som Fredericia ikke kunne levere – bort set fra et fantastisk vejr. Så vi pausede lidt søndag, for med ildhu at komme tilbage i dag.

Rebild blev det nu ikke til, men vi dyrkede os selv og det danske. Glasudstilling med et meget spændende udvalg af moderne brugsvenlig glaskunst. Den slags koster kassen, men det er gratis at se, beundre og respektere kunstneren. Og vi tænkte på Kirsten, som vi skal være sammen med, når hun sidst på ugen udstiller i Hamborg, og dermed får sin første internationale udstilling. Det er lidt stort, at få lov til at se og være med til menneskers udfoldelse i kunst. Særligt for mig, der ikke har de evner.

Nå, men gammel kunst skulle da også ses…. Det blev til de gode gamle guldaldermalere: Anna Ancher m.v.. Og efterkommere… De kunne noget med en pensel, som selv den ypperste fotograf slet ikke kan efterligne. Ja, mange malere der er kommet efter dem, kan heller ikke. Det var en særlig oplevelse, en tryg udefinerlig stemning….

Når ånden har fået sit, skal maven vel også? Så vi tog på Skagen havn, og fik en hel masse forskelligt tilberedte rejer – ja, “en rejesymfoni”. Tænk sig, sidde der på havnen i noget af det mest folkelige jeg længe har oplevet, og spise ene såre danske retter. Lige fra havet, og så frisk, så frisk.

Rejer ligger ikke tungt, så vi skulle da lige se bunkermuseet. En sanitetsbunker, men med masser af historie. Fra dengang Danmark igen valgte lette løsninger, mistede få, og alligevel fik den kringlet, så de allierede gik med til, vi ikke havde været dikkende lammehaler; dennegang for Det Tredje Rige.

Skyer var der ikke over Skagen, og Sandormen lokkede brummende: “Tag med mig, tag med mig – jeg vil vise jer toppen af toppen……!” Og Else lod sig lokke; jeg fulgte Else, for det gør et rigtigt par forelskede. Og på toppen, på Grenen, vaskede vi fødder, nød hinanden – og beundrede den fantastiske natur. Jo, der er slet ingen grund til at sukke efter udlandet, når vi står på toppen!! Har de måske noget så smukt, som to have der stille glider sammen; harmonisk! Det lune saltfattige vand vand fra Østersøen bølger sammen med det kolde og store havvand fra Atlanten…. Og Grenen vifter langsomt frem og tilbage, alt efter de førende strømme. Vi mennekser, vi danskere, kan have en fod i begge “vande”, og være eet med og selv og hinanden. Else og jeg var det, og det vil vi gerne blive ved med!!

Kød tog vi med hjem, og for at være sikker på, at vi kunne spise det, og pestokarrtofler, besteg vi sammen Råbjerg Mile. Ikke nogen ringe bedrift: Else med en dårlig ryg og jeg med andre skavanker. Men hånd i hånd kan vi måske mere, end vi tror – end vi kan alene. Belønningen ligger jo i sejren, og så bestemt i den udsigt vi fik. Kattegat, Vesterhavet, Skagerak. Milen af sand, sand, sand, sand og mere sand, omgivet at klitter, træer….. Vejen ned var lettere, og det er svært at beklage sig: Vi mennesker er dog så små. Hvad ynker vi for? Den gamle digter skrev: “…. Mægted ej, at sætte blad på en nælle”, og kunne roligt tilføje: Stoppe milens sandflugt. Hvorfor har vi det så svært, med at være taknemmelige, og trods alt nyde det vi har fået? Hvorfor bekymre sig, om det vi alligevel ikke kan ændre? Hvorfor er det svære, end at gå rundt og være sur, lide selvmedlidenhedens destruktion, og pege på dem, som har det bedre? Eller som vi bilder os ind, har det bedre…

Else stegte de bedste bøffer, hun nogensinde har stegt. Med let hånd og bare til mig. Dagen kunne næsten slutte, hvis det ikke var fordi en vigtig handling står tilbage: Nedsvælgense af dagen IS.

3. juli – det var det med forteltet

Det var så dagen, hvor forteltet kom ud af posen, frem i lyset – og blev sat op. I samarbejde gik det næsten af sig selv. Det med stængerne krævede lidt ro og eftertanke, men så gik det jo også. Kun en defekt blev fundet, så det er jo ret godt sluppet med et 11 år gammelt telt.

Det billigt indkøbte læsejl kom skam også op. Ikke for at give læ, men mere for at få det prøvet. Det var nu aldrig gået uden Else, der som den eneste kunne gennemskue, at der skulle en spids i begge ender… Flot klaret, Else!

Ellers er såre rolig og afslappet dag. Regnen kom forbi et par gange, men nu har vi jo masser af tørvejr.

En aftentur til stranden blev det til, og mest væsentligt: IS på vejen hjem!

Trætheden melder sig, så der er næppe energi til dybe tanker – men en brølende søvn skal jeg ikke nægte mig…